Direktlänk till inlägg 12 april 2013

Fåret og frækt undertøj

Av Moeffine Siwsen - 12 april 2013 10:11

Når man snakker modebranchen er der selvfølgelig altid tale om tendenser. Det er et spørgsmål om hvad der er oppe i tiden, og for det meste er tendenser noget midlertidigt, ofte relativt kortvarigt. En tendens i modeverdenen kan forsvinde før den når til Danmark, men tendensen er ekstremt vigtigt. Den er udtryk for et eksperiment og et forsøg på at nå et nyt sted hen, et nyt sted hvor der er nye ting at finde. 


Det er sådan set en meget grundlæggende præmis for modeverdenen. Tendenser kommer og går, og sådan kører det normalvis sin naturlige gang. Der er dog nogle tendenser, der er mere standhaftige end andre. Når en tendens holder ved i længere tid er det ofte fordi den har ramt plet et eller andet sted. Ofte ude i samfundet. Hvis noget bliver ved med at være interessant, så er det fordi det er relevant for os alle sammen. I lang tid.

Miljøet. Miljøet er netop udtryk for sådan en tendens. Noget, der ude i samfundet bliver debatteret heftigt og længe. Noget, som alle har en mening om, men også noget, som alle kan blive enige om er vigtigt. Det er vigtigt at tænke på miljøet, man er nemlig kommet frem til, at det er farligt ikke at gøre det. Miljøet er et kæmpe tema, når man taler om børnetøj, men det er faktisk også nået helt til den anden ende af modebranchen om man vil. Inden for lingeri-branchen er man også nået frem til, at miljøvenlighed helt sikkert kan bruges til noget. Miljøvenligt frækt undertøj – det er måske det helt nye.

For nogle kan det måske virke som lidt af en selvmodsigelse. Uld og frækt undertøj i samme sætning er måske ikke det første man lige kom til at tænke på selv, men ikke desto mindre bliver der satset på det hos forskellige undertøjsproducenter rundt omkring.

Og uldent undertøj er da sådan set heller ikke en helt fremmed idé. Fra gammel tid har man i lang tid brugt uld til undertøj. Uld var jo uhyre godt at bruge til at holde varmen, og uld var nemt at få fat på. Man kunne jo bare klippe et får, og så var der basis for at få lavet et nyt sæt undertøj.

Derfor kan der vel godt være tale om en egentlig renæssance, når uld er tilbage. Det skyldes dog først og fremmest, at man pga. de mange teknologiske landvindinger er i stand til at lave noget mere behageligt undertøj i uld, end man tidligere har været i stand til. FræKT undertøj i uld er ikke specielt frækt, hvis man kan se kradsemærker overalt rundt i kanten, fordi det miljørigtige undertøj simpelthen er forfærdelig ukomfortabelt.

Naturlighed er kodeordet, og faktisk er man rent teknologisk blevet så dygtige, at man ikke længere behøver at gå på kompromis med det lækre design, selv om man udvikler frækt undertøj i uld. Som en artikel bragt i Politiken beskriver det:

»Vores specialister har gjort meget for at finde ud af, hvordan nye teknikker kan gøre uldprodukterne mere spændende. Nu kan vi f.eks lave striber og print på ulden og samtidig bibeholde dens naturlighed«, siger landechef Eva Holdgaard Schultze.

Kilde: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/guidersundhedogmotion/familielivguider/ECE445227/lingeri-med-faar-i/

Man går op i naturlighed, men man har også bare gjort nogle af de besværlige ting ved uld så meget lettere. Bl.a har man fra fabrikanternes side eksperimenteret med at lave belægninger på ulden, således at den kan tåle almindelig vask på samme måde som almindeligt undertøj i bomuld. Et tyndt lag af plastik, der dækker hele overfladen på undertøjet giver nogle helt nye muligheder, men det ødelægger sådan set også lidt af udgangspunktet. Det miljøvenlige. Det naturlige. Men uld er bare ikke godt at vaske. Uld kan aldrig klare mere end 30-40 grader, og det er ikke normalt de temperaturer man vasker undertøj på. Det er selvfølgelig noget man arbejder på, og så længe de har gode ting i støbeskeen skal det nu nok ende fint.


Naturlighed og miljø er ganske enkelt to nøgletendenser under samme paraply, der bliver ved med at bringe nye ideer med sig. Man kan mene om uldent frækt undertøj hvad man vil, men det er da innovativt og spændende. Hvordan det kommer til at fungere i praksis, og om vi alle render rundt med uldent undertøj om 5 år vil vise sig.

 

Från
    Kom ihåg mig
URL

Säkerhetskod
   Spamskydd  

Kommentar

Av Moeffine Siwsen - 12 december 2013 10:43

At købe undertøj til kvinder er ikke altid nogen nem sag.   Kvalitet er vigtig Først og fremmest, så bør man undgå mange af de billige mærker, da kvinder hader en trusse, der klør eller en BH, der gnaver.   Derfor bør man gå efter nogen af ...

Av Moeffine Siwsen - 18 september 2013 10:31


Hvis man overvejer at skifte de traditionelle smøger ud med en elektronisk cigaret, så er coolpriser en ganske god forhandler af blandt andet disse.   Hos coolpriser har man sammensat en eCigaret Startpakke, der udover selvfølgelig en elektronisk...

Av Moeffine Siwsen - 27 maj 2013 13:28

Den efterhånden meget populære og kendte arganOlie bruges ikke kun til at få en sundere hud, sundere hår og mindre tydelige strækmærker.   Lækker mad Nu har man fundet ud af, at arganolie ligeså vel kan bruges i madlavning. Arganolie kan blandt...

Av Moeffine Siwsen - 30 april 2013 12:45

Her i landet (Danmark) er det efterhånden mere reglen end undtagelsen at man har en opvaskemaskine. Det er en hvidevare, der klarer opvasken for dig, og sørger for at du ikke længere skal stå i dit ansigts sved og vaske op, men at du i stedet kan smi...

Av Moeffine Siwsen - 17 april 2013 10:17

       Det at finde det rette regntøj til børn kan tit være forbundet med en mindre hovedpine. Det er jo vigtigt at få fat i et sæt i en ordentlig kvalitet, men omvendt har man heller ikke lyst til at bruge en formue på et regnsæt, der kunne h...

Ovido - Quiz & Flashcards